Deprecated: The each() function is deprecated. This message will be suppressed on further calls in /customers/a/7/3/michaelkrog.dk/httpd.www/inc/hpage.inc on line 283
Blandet stof.

Luk Andre

Luk Flagdage

Luk Mærkedage

Luk Odense Domkirke

Luk Slægtsforskning

Sjov og spas

Luk Hunde

Luk Musk jeg syntes om

Luk Opskrifter

Dagen i dag
Fredag d. 29 Maj 2020

Solen står op kl : 04:50

Solen går ned kl: 21:42

Dagens længde : 16:52


Dagens navn : Maximinus

Maximinus, biskop i Trier 330-352. Han er modstander af den såkaldte arianske udlægning af kristendommen. Han dør efter et besøg i Konstantinopel efter forsøg på at bilægge striden mellem den østlige og vestlige kirke.


Det skete i 1953


45.76% af vælgerne stemmer ja til den nye danske grundlov (tronfølgerlov) - krav for vedtagelse var 45%.

Webmaster - Infos
Besøgende på siden

 261684 Besøgende

 4 Besøgende online

Støt vore soldater

Mærkedage - Store Bededag

Store bededag

 

Idémanden bag Store Bededag er Hans Bagger, som var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693. I løbet af sine to første år som biskop fik Bagger indført hele 3 faste- og bededage. Den midterste af dem blev lovfæstet ved en kongelig forordning d. 27 marts 1686, og placeret den fjerde fredag efter påske og dermed tre uger før pinse. På denne måde kunne Christian den Femte nå at holde Bededag i København, inden han drog ud på sommerrejser til sine riger og lande.

 

 

Denne lovfæstede Store Bededag var kun en ud af mange. Der var flere mindre bededage som var spredt ud over kalenderen. Feks. var hver onsdag bededag på landet. På bededagene bad præsterne i kirken for fred, dagene var bodsdage og man fastede.

Store Bededags helt korrekte navn var "ekstraordinær, almindelig bededag", og den blev indvarslet allerede aftenen før, ved ringning med kirkens største klokke, - stormklokken. Ringningen var signal til, at kroer m.v. skulle lukke, og at der ikke længere måtte drives handel. På den måde var der håb om, at folk kunne komme rettidigt (og ædru) i kirke, som forordningen krævede. Man skulle faste indtil gudstjenesterne - inklusive aftensang - var afsluttede, og i øvrigt afholde sig fra arbejde, rejser, leg, spil og al slags "verdslig forfængelighed".

Baggrunden for skikken med at spise lune hveder storebededagsaften er, at end ikke bagerne måtte arbejde fra solnedgang aftenen før store bededag og hele den følgende dag. Derfor kom de helligdagen i forkøbet ved at bage ekstra store hvedeknopper dagen før, som folk så kunne købe med hjem til at varme og spise dagen efter. Det blev imidlertid hurtigt til, at hvederne blev spist samme aften – medens de endnu var lune og sprøde. Skikken kan føres tilbage til midten af 1800-tallet, men er sandsynligvis ældre.

 


Af dato : 24/02/2013 @ 14:57
Sidst opdateret : 24/02/2013 @ 14:57
Kategori: Mærkedage
siden læst 2240 gange


^ Top ^